Den 9. dec. 2010 indstillede vi udgravningerne ved Skejby efter ugers hård frost. Frosten bider nu i indtil 30 cm’s dybde, og mange arkæologer er blevet arbejdsløse for vinteren. Inden da bød året på mange gode fund i både stor og lille skala. I den store skala hører den bebyggelse fra den førromerske jernalder, vi fandt afgrænset med en grøft inden for et rektangulært område på ca. 75×130 m, og som tidligere er omtalt på bloggen d. 3/12. Et af de gode fund i den lille skala fik Rasmus under skeen, da han en kold dag i november gravede sig ned i en grube. En grube blandt mange andre. En grube der på overfladen lignede en almindelig affaldsgrube som affaldsgruber er flest.
Af og til sker det, at man som arkæolog gør et fund, der bringer os tæt på fortidens menneske, dagligliv og særlige vilkår – det vi kalder historiens vingesus. Et sus som betyder, at man for en stund glemmer tid, sted, kulde, regn og mudder. Rasmus var ikke kommet langt ned i gruben, inden han fangede lyden af flint, da skeen ramte en flinteskraber. Snart tittede endnu et par skrabere frem af grubens muld inden for en lille afgrænset koncentration på ca. 25×25 cm med bearbejdet flint. Alle stimlede vi sammen om Rasmus og snart startede væddemålene om, hvor mange flinteskrabere det mon kunne blive til. Højeste bud kom fra Jakob som gættede på 8. Gættet blev dog overgået af virkeligheden og snart lå der 21 skrabere i fundæsken foruden en god håndfuld flinteafslag. Her stod vi med et lille værksted fra en af stenalderens håndværkere, som efter endt arbejde har samlet sine redskaber og nedlagt dem i gruben. Der er ikke blot tale om et tilfældigt, rodet sammenskrab af flinteaffald. Muligvis har håndværkeren siddet og arbejdet på et skind og efterfølgende samlet sine redskaber med andre affaldsrester og tømt dem ud i gruben. Skrabere er et almindeligt redskab fra stenalderen. Med nogle få slag har det ikke taget flintesmeden mange sekunder at fremstille en skraber, der er en flintskive tilhugget med en jævnt rundet arbejdsæg ved den ene kant. Skraberne kan være fremstillet til opgaven. Nogle af dem ses at være slået fra den samme flinteknold og passer på hinanden som et puslespil. Med en skraber har man et redskab, der kan bruges til at renskrabe og afglatte ved arbejde i både skind, træ, ben og tak. Ved brug afsættes der slidspor i flintens overflade, afhængig af hvilket materiale man har arbejdet i. Ved slidsporsanalyse kan man under mikroskop se, hvordan skraberen har været brugt og hvilket materiale den har arbejdet i og således komme lidt tættere på stenalderbondens aktivitet, inden skraberne blev lagt i gruben. Her fik de lov at ligge i årtusinder med historien om et par timer ved arbejdet i en stenalderbondes liv.
Præcis hvornår skraberne er lagt i gruben ved vi ikke. Der blev ikke fundet andet i gruben, som kan hjælpe os til en nærmere datering inden for den yngre stenalder. Der er dog ikke langt – ca. 80 m – fra gruben og over til kildegruben fra den tidlige stenalders tragtbægerkultur, der tidligere er omtalt på bloggen d. 30/11.