Med hovedet i gruben

by
FHM5141_11

Udgravningsfelt. Afgravning af flade med kulturlag.

Udvidelse af Skejby Universitetshospital med nyt center til strålebehandling er i fuld gang. De store entreprenørmaskiner er ved at indtage området og graver store huller. Der rejses stålhegn, og kranerne rejser sig højt over hovederne på os, mens vi som små myrer dykker ned i vore egne små huller, snitter gruber og i tanken er 2500 år tilbage i tiden, da de eneste stråler kom fra solen, der modnede jernalderbondens marker her ved Skejby.

FHM5141_19

Jakob registrerer snit i grube

Efter at have fjernet et stenet kulturlag med spredte potteskår er vi begyndt at undersøge nogle af gruberne i området. Jakob har udgravet en grube, der i toppen havde et lag fyldt med sortbrændte dyreknogler. Gruben var cirkulær, ca. 80 cm dyb med flad delvist stenlagt bund. Muligvis har den oprindeligt haft en funktion som opbevaringsgrube/jordkælder inden den blev opfyldt. Gruben er lagdelt med bl.a askelag og flere stenede lag. Knoglerne sendes videre til vores knogleekspert/ zooarkæolog på Moesgårds naturvidenskabelige afdeling, der glæder sig til at få artsbestemt og kigget nærmere på dem. Han skrev sidste år en større artikel om jernalderens dyrehold baseret på de større knoglefund fra perioden. Nye supplerende fund der kan nuancere hans analyser er velkomne!

Også i andre gruber i området er der fundet afgrænsede koncentrationer med sortbrændt knogle, stenlag, brand- og askelag. Det er således nogle af de samme træk, der går igen i flere gruber fra perioden. Sammen med disse fyldlag er det ikke ualmindeligt at finde store samlede nedlægninger af keramik, der med store samlede kardele har karakter af at være bevidst nedlagt/deponeret og ikke bare smidt tilfældigt. Muligvis kan der også være et rituelt element – en rituel tanke – bag nogle af de handlinger, vi kan se i har foregået i gruberne.

Læs eventuelt: Kveiborg, Jacob. Fårehyrder, kvægbønder eller svineavlere. En revurdering af jernalderens dyrehold. i: KUML 2008, s. 59-100.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: