Arkæologer i mudderbad

november 13, 2009 by
DSC_0009

Rasmus på arbejde ...

Dagene bliver kortere – lyset svinder. Ugens vedvarende regnvejr har gjort fladerne til et smattet søle. Mudder og vand trænger sig på og sætter arkæologernes tålmodighed og kræfter på prøve.

Generationer af huse

november 10, 2009 by
5143_skejby 032

Kulturlaget under afgravning. I forgrunden ses store gruber i den lyse undergrund.

I sidste uge blev de resterende kulturlag fjernet i det nordligste felt (se d. 24/9 2009). Alt er nu indmålt og indtegnet på en oversigtsplan ved brug af avanceret GPS-udstyr. I den underliggende lyse råjord tegner sig to “husflader” med spor efter flere huse inden for hver flade. Der har ikke stået flere samtidige huse inden for en “husflade” – dvs der er inden for hver flade tale om ét hus, der kan følges igennem flere faser og sandsynligvis beboet af samme familie igennem generationer. Præcis hvor længe “husfladen” har været beboet, håber vi at kunne afklare ved de videre undersøgelser. Levetiden for et af jernalderens træ- og lerbyggede huse kan anslåes til ca. 25-40 år. mod nord og syd indesluttes husfladerne af gruber med potteskår og knogler.

Flere huse i en samlet bebyggelse

oktober 29, 2009 by

En ny flade er åbnet ca. 100 m syd for det nordligste kulturlagsfelt, adskilt fra dette af et område med store lertagningsgruber, hvor områdets beboere har gravet ler til gulve og lerklining af husenes vægge.

plan

Foreløbig oversigtsplan over den nordlige koncentration af stolpehuller.

Muldlaget er gravet af over et areal på ca. 4000 m2. Inden for denne flade ses bebyggelse i form af to tætte koncentrationer af stolpehuller indesluttet af og adskilt ved områder med flere gruber. Stolpehullerne samler sig i to øst-vest løbende bræmmer. Bebyggelsen er ikke afgrænset, og større flader skal afgraves i de kommende uger.

Efter at alle anlægsspor er blevet indmålt med GPS, er vi begyndt at få et overblik over de mange stolpehuller og udskille hustomter i virvaret. I første omgang koncentrerer vi os om den nordlige del af bebyggelsen. Indtil videre ser der ud til at tegne sig mindst fire adskilte områder/gårde med treskibede langhuse i flere faser. Det er endnu for tidligt at sige, hvilke huse der har stået samtidigt. Bebyggelsen daterer sig bredt til de sidste 2 årh. f.Kr. Fylden i flere af stolpehullerne indeholder meget rødbrændt lerklining, hvilket tyder på, at bebyggelsen på et tidspunkt har været hærget af en brand.

Én grube – mange funktioner

oktober 19, 2009 by

Beboerne har i virkeligheden nok kun sjældent gravet en grube blot for at komme af med affaldet. Affaldsgrube er blot blevet en betegnelse, der bruges lidt i flæng som en dækkende betegnelse for forskellige nedgravninger opfyldt med kulturjord, og som sådan er det den mest almindelige arkæologiske anlægstype. Efter at have opfyldt deres primære funktion – og måske også at have været anvendt i en sekundær funktion – er nedgravningerne som regel blevet fyldt med affald, dvs. brugt som affaldsgruber. En grube kan således have en historie, der dækker over flere funktioner, og det kan derfor ofte være meget vanskeligt entydigt at kategorisere en grube inden for de mange mulige funktioner.

Det kan være råstofgruber, f.eks. lertagningsgruber, hvor man har hentet ler til keramik og lerklining, eller flintgruber, hvorfra man har gravet flint til fremstilling af redskaber frem af undergrunden. Andre gruber kan have været opbevaringsgruber og rummet f.eks. korn og forskellige former for fødevarer, materialer eller beholdere. Atter andre kan have været ovne og haft en funktion ved tilberedning af mad, f.eks. ved stegning, ristning, tørring og røgning, herunder de meget almindelige kogestensgruber også kaldet markildsteder eller jordovne. Tilsvarende er der også ovne som har været anvendt i anden sammenhæng ved tilvirkning af materialer, f.eks. ved brænding af keramik, ved jernudvinding og andet metalarbejde eller produktion.

Med hovedet i gruben

oktober 15, 2009 by
FHM5141_11

Udgravningsfelt. Afgravning af flade med kulturlag.

Udvidelse af Skejby Universitetshospital med nyt center til strålebehandling er i fuld gang. De store entreprenørmaskiner er ved at indtage området og graver store huller. Der rejses stålhegn, og kranerne rejser sig højt over hovederne på os, mens vi som små myrer dykker ned i vore egne små huller, snitter gruber og i tanken er 2500 år tilbage i tiden, da de eneste stråler kom fra solen, der modnede jernalderbondens marker her ved Skejby.

FHM5141_19

Jakob registrerer snit i grube

Efter at have fjernet et stenet kulturlag med spredte potteskår er vi begyndt at undersøge nogle af gruberne i området. Jakob har udgravet en grube, der i toppen havde et lag fyldt med sortbrændte dyreknogler. Gruben var cirkulær, ca. 80 cm dyb med flad delvist stenlagt bund. Muligvis har den oprindeligt haft en funktion som opbevaringsgrube/jordkælder inden den blev opfyldt. Gruben er lagdelt med bl.a askelag og flere stenede lag. Knoglerne sendes videre til vores knogleekspert/ zooarkæolog på Moesgårds naturvidenskabelige afdeling, der glæder sig til at få artsbestemt og kigget nærmere på dem. Han skrev sidste år en større artikel om jernalderens dyrehold baseret på de større knoglefund fra perioden. Nye supplerende fund der kan nuancere hans analyser er velkomne!

Også i andre gruber i området er der fundet afgrænsede koncentrationer med sortbrændt knogle, stenlag, brand- og askelag. Det er således nogle af de samme træk, der går igen i flere gruber fra perioden. Sammen med disse fyldlag er det ikke ualmindeligt at finde store samlede nedlægninger af keramik, der med store samlede kardele har karakter af at være bevidst nedlagt/deponeret og ikke bare smidt tilfældigt. Muligvis kan der også være et rituelt element – en rituel tanke – bag nogle af de handlinger, vi kan se i har foregået i gruberne.

Læs eventuelt: Kveiborg, Jacob. Fårehyrder, kvægbønder eller svineavlere. En revurdering af jernalderens dyrehold. i: KUML 2008, s. 59-100.

Bosættelse fra den tidlige jernalder, ca. 500 f.Kr

oktober 14, 2009 by

Entreprenørerne mangler plads til jorddepoter ved de fortsatte udvidelser af universitetshospitalet. For at få frigivet nogle arealer har vi åbnet yderligere to små udgravningsfelter sydligere i området – ca. 500 m syd for det nordligste felt. I området blev der ved forundersøgelserne konstateret bosættelse med aktivitet fra den tidligste jernalder ca. 500 f.Kr. Felterne er hver især på 6-700 m2.

DSC_0024

Stolpehul snittet

Der er fundet stolpespor til et lille treskibet hus bevaret med en størrelse på mindst 10×4,5 m. Disse tidlige jernalderhuse er noget mindre end de 3-400 år yngre huse, som vi finder nordligt i området, hvor størrelsen kan ligge på ca. 18×5 m – dvs. et næsten dobbelt så stort areal. Størrelsen afspejler igennem perioden ændringer i landbruget , hvor flere dyr kommer på stald og flere funktioner samles under husets tag.

I den tidlige jernalder er det almindeligt at husene/gårdene ligger spredt over et stort område. En eller anden form for fællesskab har der dog været mellem beboerne i området. Man har været i slægt med hinanden på kryds og tværs af gårdene, og udnyttelsen af områdets ressourcer har nok været indbyrdes fordelt og reguleret. Først senere i jernalderen begynder man at se samlede bebyggelser af landsbykarakter.

Sammen med de tidlige jernalderhuse i de nye, sydlige udgravningsfelter finder vi nogle spændende gruber med tydelig lagdeling, der viser, at her er ikke bare smidt tilfældigt affald, men der er foregået forskellige aktiviteter i gruberne. Grubernes form, opfyldslag og deres indhold registreres omhyggeligt. Suppleret ved naturvidenskabelige analyser og sammenligning med andre samtidige fund kan det være med til at fortælle os om grubernes funktion og beboernes liv og adfærd på bopladsen.

Snit, profiler og stolpehuller

oktober 8, 2009 by

Et par dage med regnvejr har gjort det nemmere at komme i jorden, og det er nu tid til at gå lidt i dybden på kulturlagene. I dag er et mindre område blevet afgravet i fladen, og der er gravet et snit nord-syd igennem pladsen for den formodede hustomt i feltets sydlige del. 

Der er ikke fundet entydige gulvlag i form af lergulve, men flere stolpehuller viser nu, at der har stået huse på stedet. Et af stolpehullerne tegner sig i profilen – de gennemgravede jordlag – i det 10 m lange håndskovlede snit, hvor det kan ses, at det er gravet igennem kulturlagene på stedet. Det betyder, at der her også har stået huse, efter at kulturlagene er blevet ophobet på stedet. I nogle af stolpehullerne er det i fylden også muligt at se aftrykket efter den stolpe, der har stået i hullet.

Stolpehuller. Eksempel på hustomt fra ældre jernalder, 1. årh. e.Kr.

Stolpehuller. Eksempel på hustomt fra ældre jernalder, 1. årh. e.Kr.

Alle lag og anlæg i form af gruber, stolpehuller, stenlægninger mm måles op, tegnes, fotograferes og beskrives, så de er dokumenteret og indgår som brikker i det billede, der tegner sig, efterhånden som undersøgelsen skrider frem.

Når dette er gjort, og der er foretaget en vurdering af forholdene og lagt en strategi og en prioritering for de videre undersøgelser, er vi klar til atter at køre gravemaskinen i stilling.

Magnetometisk opmåling

oktober 5, 2009 by

 

Geofysiker Tatiana Smekalova

Geofysiker Tatiana Smekalova

Arkæologer drømmer om at kunne se, hvad der gemmer sig under mulden. Ved en magnetometisk opmåling, der registrerer anomalier i jordens magnetisme såsom større sten og nedgravninger, kan man løfte en flig af hemmeligheden.

På Moesgårds naturvidenskabelige afdeling arbejder geofysikeren Tatiana Smekalova, der har udstyr og mange års erfaring med at “læse” anomalierne i jordens magnetisme. Tatiana har idag besøgt udgravningen og har gået over kulturlagene med sit udstyr. Hendes opmåling tegner desværre ingen utvetydige husstrukturer, men dog  nogle klare mønstre, som vi nu vil inddrage i den videre strategi og undersøgelse af fladen.

Sten, håndskovl og graveske

oktober 1, 2009 by
Stenlægninger frilægges med håndskovl og ske.

Stenlægninger frilægges med håndskovl og ske.

Efteråret viser sig fra sin smukke side – solen skinner, luften er frisk og lun og jorden er tør. Lovlig tør og hård når man med håndskovl og graveske fremgraver stenlægninger af den let lerede kulturjord. Flere sten dukker frem af lagene, men noget klart billede, af hvad vi har i vente, tegner sig endnu ikke. Arbejdet koncentreres i første omgang om feltets sydlige del, hvor ansamlinger af sten klart samler sig inden for en flade på ca. 18 x 5 m, heriblandt en øst-vest løbende stenrække over mindst 7 m’s længde – muligvis kan der være tale om rester af en stensyld, der har dannet fundament for et vægforløb i et af jernalderens huse.

Ved den moderne arkæologis store fladeafdækninger af jernalderens bebyggelser er der efterhånden udgravet så mange huse, at vi i dag kan opstille et tidsskema for husets og gårdens udvikling igennem hele jernalderen. I den ældre jernalder benyttes den treskibede huskonstruktion med i reglen et lige antal parvist anbragte sæt af tagbærende stolper – et princip der indførtes allerede i ældre broncealder, ca. 1500 f.Kr. Når arkæologen udgraver jernalderens huse, vil han ud over sporene efter de tagbærende stolper ofte finde parvise stolpehuller, der markerer indgange i husene. Som regel er de tagbærende stolper sat symmetrisk efter længdeaksen med én indgang midt for hver langside. I beboelseshusene fører indgangene ind til et midterrum, der adskiller en beboelsesdel i vest fra en stalddel i øst. Nogen gange finder arkæologen også stolpehuller eller smalle grøfter, der markerer husenes vægforløb og eventuelt indvendige skillevægge samt båseskillerum. I usædvanligt velbevarede huse kan han desuden se lergulve, ildsteder og eventuelle brolægninger. Endelig kan arkæologen i sjældne tilfælde også være heldig at afdække brandtomter med forkullede rester af husenes konstruktioner og husholdning med inventar, forråd og indebrændte dyr, der bringer os meget tæt på livet bag de fire vægge.  Alle disse fund har efterhånden givet os et meget detaljeret indblik i jernalderens huse, deres indretning og udvikling. Idag er det således ofte muligt at datere en bebyggelse forholdsvis snævert alene ud fra husene stolpesætning og størrelse.

Brandlag og stenlægninger

september 24, 2009 by

FHM5143_DSCN2870

En flade på ca. 1100 m2 med kulturlag er blevet muldafrømmet med gravemaskine. Maskinføreren Bent har gjort et godt stykke arbejde, og vi har fået et flot felt at arbejde videre i. Nu tager håndskovl og graveske over for en stund.

Kulturlaget dækker en lille, svagt markeret højning i terrænet. I kulturlaget ses flere afgrænsede områder med jordlag af forskellig farve og sammensætning/indhold foruden rester af stenlægninger. To let lysere let rødbrune flader med en del rød- og gulbrændt ler aftegner sig i det mørke kulturlag. I samme område ses også koncentrationer af stenlægninger. Et større fragment af en kværnsten stikker frem af fladen. Generelt indeholder kulturlaget en del brændt materiale i form af rødbrændt lerklining, aske, brændt flint og sekundært brændt keramik. Det er således muligt, at der kan ligge nedbrændte hustomter og bevarede lergulve i området.

Sydligt i feltet ses en bred gennemløbende moderne forstyrrelse.