Offergrube fra bondestenalderen

by

Bloggen har ligget stille nogen tid, men det har udgravningerne ikke!

Der har været aktivitet i landskabet flere tusinde år før jernalderens bønder gravede stolpehuller og rejste deres gårde omkring Skejby. I perioden maj-oktober 2010 har vi udgravet en usædvanlig stor grube med flotte fund fra den yngre stenalder eller bondestenalderen.

For 6000 år siden nåede landbruget til sydskandinavien. Kontakten mellem jægerne ved de danske kyster og bønder syd for Østersøen og i Mellemtyskland havde allerede været etableret igennem århundreder, men først nu nåede bondekulturen med tamdyr og dyrkning af korn de danske landområder. Skiftet fra jæger til bonde er det største kulturskifte i vor historie. Tamdyr og korn kommer til landet med en ny materiel kultur – tragtbægerkulturen – der fortrængte den årtusindgamle livsstil som jæger-fisker-samler. Med tragtbægerkulturen følger den slebne økse og et stort udvalg af lerkarformer, der over tid udsmykkes med forskellige former for ornamenter. I de følgende århundreder hugger bønderne sig ind i urskoven, der langsomt må vige for marker og husdyr.

Med landbruget følger også en ny bevidsthed og nye tankesæt. Med nye religiøse tanker etablerer bønderne sig i et nyt forhold til naturen, landskabet og jorden ligesom religionen også favner hele samfundet, de sociale relationer mennesker imellem og de døde forfædre. Religionen finder vi udtrykt i en stærkt ritualiseret adfærd med bl.a ofringer af genstande, dyr og mennesker.

Dysse ved Årslev fotograferet ca. 1880.

Ca. 500 år inde i bondestenalderen begynder man omkring 3.500 f.Kr at opføre stendysser i landskabet omkring bopladserne. Dysserne står som monumenter, der har været benyttet i en kult omkring de døde forfædre og har beseglet bøndernes forhold til jorden. Ved dysserne og i landskabet omkring dem har man bl.a ofret lerkar og slebne økser. På markerne omkring Skejby har tidligere stået mindst 10 dysser, hvoraf ingen i dag er bevaret.

Fra tidligere udgravninger ved vi, at der i den tidlige bondestenalder har ligget adskillige bopladser i landskabet omkring Egådalen. Det kom således ikke som nogen overraskelse, da vi under udgravningerne af jernalderbebyggelsen ved Skejby Universitetshospital i december 2009 fandt en stor grube med fund fra tragtbægerkulturen. Den måtte dog ligge og vente en lang og frostkold vinter, før vi kunne vende tilbage og udgrave den i 2010.

Gruben tegnede sig som en 9,5x 5 meter stor nedgravning med mørk kulturjord i overfladen. Efter kort tids udgravning stod det dog snart klart, at den i dybden udviklede sig til et mere kompliceret anlæg bestående af ikke bare én stor, men flere indtil 1 meter dybe nedgravninger samt områder med stenlægninger. Udgravningen var meget vanskelig og tidskrævende, da fyldlagene under den øvre mørke fyld var meget lyse og kun adskilte sig svagt fra den omgivende undergrunds naturlige råjord. Det krævede derfor omhyggelige undersøgelser at udskille og adskille de forskellige nedgravninger og lag i gruben. Udgravningen blev yderligere besværliggjort af, at nedgravningerne nåede ned i et groft stenet sandlag, der trak vand til.

Gruben set i fladen under udgravning.

Den lyse fyld i gruberne skyldes sandsynligvis, at den opgravede jord snart er blevet kastet tilbage i gruberne. I fylden fandtes flere steder potteskår og større lerkardele. Fundene tolkes i lyset af grubens karakter som ofringer. Ud over lerkar blev der i gruben bl.a også fundet flintredskaber, fragmenter af slebne flintøkser, ravperler og spor af dyreknogler – dog særligt i grubens øvre mørke fyld.

Men hvorfor?

I bunden af gruben fandtes flere steder nogle cirkulære sandlommer særligt i tilknytning til det nedre vandførende lag. Der er tale om spor, efter steder hvor vandet har stået og piblet frem i undergrunden – altså små kildevæld – og det er sandsynligt, at det er dem, som stenalderens bønder har gravet sig ned til. Her har man stået i forbindelse til naturens kræfter: det besjælede landskab, de underjordiske, som det var vigtigt at bevare et godt forhold til. Muligvis har nedgravningerne og offerhandlingerne på stedet været årstidsbestemte. Hvilke aktiviteter der ellers har udspillet sig ved gruben, kan vi kun gisne om. Gruben dateres ud fra keramikkens dekoration til det, som arkæologisk betegnes tragtbægerkulturens Fuchsbergfase – ca. 3.500 f.kr – hvilket vil sige, at den er samtidig med dysserne.

Gruben kan ses som et udtryk for samspillet mellem menneske og natur i en tid hvor mennesket skal definere sig selv i forholdet til sine omgivelser, der har fået en ny betydning i en tilværelse som bonde. Vi finder i perioden en stærkt ritualiseret adfærd, der vidner om et helt anderledes tankesæt, end det vi lever med i dag, i forholdet til natur, genstande, sociale relationer, begrebet tid, liv og død.

Uffe Rasmussen registrerer lag i gruben

Større lerkarside fra et tragtbæger i grubens fyld.

Snit igennem nedgravning i gruben med stenlægninger

Skår af lerkar dekoreret med det såkaldte storvinkelbånd karakteristisk for tragtbægerkulturens fuchsberg-stil.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: