Stenalderens håndværker

Den 9. dec. 2010 indstillede vi udgravningerne ved Skejby efter ugers hård frost. Frosten bider nu i indtil 30 cm’s dybde, og mange arkæologer er blevet arbejdsløse for vinteren. Inden da bød året på mange gode fund i både stor og lille skala. I den store skala hører den bebyggelse fra den førromerske jernalder, vi fandt afgrænset med en grøft inden for et rektangulært område på ca. 75×130 m, og som tidligere er omtalt på bloggen d. 3/12. Et af de gode fund i den lille skala fik Rasmus under skeen, da han en kold dag i november gravede sig ned i en grube. En grube blandt mange andre. En grube der på overfladen lignede en almindelig affaldsgrube som affaldsgruber er flest.

Rasmus fremgraver koncentration af flintskrabere

Af og til sker det, at man som arkæolog gør et fund, der bringer os tæt på fortidens menneske, dagligliv og særlige vilkår – det vi kalder historiens vingesus. Et sus som betyder, at man for en stund glemmer tid, sted, kulde, regn og mudder. Rasmus var ikke kommet langt ned i gruben, inden han fangede  lyden af flint, da skeen ramte en flinteskraber. Snart tittede endnu et par skrabere frem af grubens muld inden for en lille afgrænset koncentration på ca. 25×25 cm med bearbejdet flint. Alle stimlede vi sammen om Rasmus og snart startede væddemålene om, hvor mange flinteskrabere det mon kunne blive til. Højeste bud kom fra Jakob som gættede på 8. Gættet blev dog overgået af virkeligheden og snart lå der 21 skrabere i fundæsken foruden en god håndfuld flinteafslag. Her stod vi med et lille værksted fra en af stenalderens håndværkere, som efter endt arbejde har samlet sine redskaber og nedlagt dem i gruben. Der er ikke blot tale om et tilfældigt, rodet sammenskrab af flinteaffald. Muligvis har håndværkeren siddet og arbejdet på et skind og efterfølgende samlet sine redskaber med andre affaldsrester og tømt dem ud i gruben. Skrabere er et almindeligt redskab fra stenalderen. Med nogle få slag har det ikke taget flintesmeden mange sekunder at fremstille en skraber, der er en flintskive tilhugget med en jævnt rundet arbejdsæg ved den ene kant. Skraberne kan være fremstillet til opgaven. Nogle af dem ses at være slået fra den samme flinteknold og passer på hinanden som et puslespil. Med en skraber har man et redskab, der kan bruges til at renskrabe og afglatte ved arbejde i både skind, træ, ben og tak. Ved brug afsættes der slidspor i flintens overflade, afhængig af hvilket materiale man har arbejdet i. Ved slidsporsanalyse kan man under mikroskop se, hvordan skraberen har været brugt og hvilket materiale den har arbejdet i og således komme lidt tættere på stenalderbondens aktivitet, inden skraberne blev lagt i gruben. Her fik de lov at ligge i årtusinder med historien om et par timer ved arbejdet i en stenalderbondes liv.

Præcis hvornår skraberne er lagt i gruben ved vi ikke. Der blev ikke fundet andet i gruben, som kan hjælpe os til en nærmere datering inden for den yngre stenalder. Der er dog ikke langt – ca. 80 m – fra gruben og over til kildegruben fra den tidlige stenalders tragtbægerkultur, der tidligere er omtalt på bloggen d. 30/11.

Lille dynge af bearbejdet flint med skrabere

21 flinteskrabere - de tre stykker nederst til højre passer sammen!

Sammenpassede skrabere

Brug af skraber ved skrabning af skind

En lille sensation lurer under mulden

Vi graver atter i bebyggelsen fra den ældre jernalder ved Skejby. Sneen har holdt os inden døre et par dage, og tiden er til at gøre status over den igangværende udgravning.

Jorden ved Skejby emmer af historie

I oktober blev maskinerne atter kørt i stilling, og nye store flader er åbnet op i skoven vest for Herredsvejen. Målet med denne kampagne er at udgrave et areal på ca. 1,5 ha. Lidt over halvdelen af arealet er ved at være undersøgt og giver fine resultater, som supplerer det billede, der er ved at tegne sig af bebyggelsens udvikling ved Skejby igennem den ældre jernalder. Ja, det ser ud til at en lille sensation lurer under mulden. For ikke blot finder vi som tidligere i området mange huse med tilhørende aktivitetsområder, der understreger indtrykket af en usædvanlig stor og kontinuerlig bebyggelsesudvikling. Men vi finder her også det, der ligner en klart afgrænset bebyggelse indesluttet af en ca. 1,5 m bred grøft, som afgrænser et rektangulært område på 130×75 meter – dvs. et areal på ca. 10.000 m2 svarende til knap en hektar. Relationen mellem indhegningen og bebyggelsen er dog endnu ikke endeligt afklaret. Orienteringen af grøften følger fuldstændig husenes orientering indenfor. Grøften og bebyggelsen ser foreløbig ud til at kunne dateres til sidste halvdel af førromersk jernalder svarende til 1-2. årh. f.Kr. Grøften er med denne datering enestående. En tilsvarende strengt regulært afgrænset bebyggelse er  i denne periode aldrig tidligere fundet herhjemme.

Foreløbig plan over de igangværende udgravninger sammenholdt med udgravningerne fra 2009.

Grøften er også usædvanlig i sin konstruktion. I de snit vi indtil videre har gravet i grøften, fremtræder den således ikke som en samlet ensartet nedgravning med jævn bund, men splitter sig op i sektioner af gruber, der som fortløbende nedgravninger ligger som perler på en snor. Sektionsopdelingen kan betyde, at den er konstrueret i et arbejdsfællesskab med flere arbejdshold eventuelt repræsenteret ved individuelle gårde, hushold eller familer i bebyggelsen, der har været organiseret i et fællesskab.

Snit igennem del af grøften ved Skejby

En landsby er bl.a blevet defineret ved en samlet bebyggelse på mindst 3 selvstændige gårde etableret i et fællesskab. Det vi finder her kan tolkes som et tidligt eksempel på en markering af et landsbyfællesskab muligvis samlet under en større og mere magtfuldt gård med særlige beføjelser i landsbyen – et overhoved. Et af husene indenfor skiller sig således ud som usædvanlig stort. Et vidnesbyrd om social- og samfundsstrukturen i perioden.

Hvis ovenstående betragtninger bekræftes af de videre udgravninger på stedet, er fundet vigtigt og utroligt spændende i forhold til de videre analyser, af det samlede billede der tegner sig af bebyggelsens udvikling i området igennem den ældre jernalder men også i forhold til de regionale tendenser, der tegner sig for samfundsudviklingen i perioden.

Bebyggelsen ser ud til at være forløberen for den bebyggelse, der i efteråret 2009 blev undersøgt umiddelbart øst for ovre på den anden side af Herredsvejen, som er dateret til omkring Kristi fødsel.

Så er det jul igen …

Dagens vejrbillede d. 31/11 2010 fra udgravningerne ved Skejby Universitetshospital

På vej i felten

Malene og Rasmus graver huller i sneen

Offergrube fra bondestenalderen

Bloggen har ligget stille nogen tid, men det har udgravningerne ikke!

Der har været aktivitet i landskabet flere tusinde år før jernalderens bønder gravede stolpehuller og rejste deres gårde omkring Skejby. I perioden maj-oktober 2010 har vi udgravet en usædvanlig stor grube med flotte fund fra den yngre stenalder eller bondestenalderen.

For 6000 år siden nåede landbruget til sydskandinavien. Kontakten mellem jægerne ved de danske kyster og bønder syd for Østersøen og i Mellemtyskland havde allerede været etableret igennem århundreder, men først nu nåede bondekulturen med tamdyr og dyrkning af korn de danske landområder. Skiftet fra jæger til bonde er det største kulturskifte i vor historie. Tamdyr og korn kommer til landet med en ny materiel kultur – tragtbægerkulturen – der fortrængte den årtusindgamle livsstil som jæger-fisker-samler. Med tragtbægerkulturen følger den slebne økse og et stort udvalg af lerkarformer, der over tid udsmykkes med forskellige former for ornamenter. I de følgende århundreder hugger bønderne sig ind i urskoven, der langsomt må vige for marker og husdyr.

Med landbruget følger også en ny bevidsthed og nye tankesæt. Med nye religiøse tanker etablerer bønderne sig i et nyt forhold til naturen, landskabet og jorden ligesom religionen også favner hele samfundet, de sociale relationer mennesker imellem og de døde forfædre. Religionen finder vi udtrykt i en stærkt ritualiseret adfærd med bl.a ofringer af genstande, dyr og mennesker.

Dysse ved Årslev fotograferet ca. 1880.

Ca. 500 år inde i bondestenalderen begynder man omkring 3.500 f.Kr at opføre stendysser i landskabet omkring bopladserne. Dysserne står som monumenter, der har været benyttet i en kult omkring de døde forfædre og har beseglet bøndernes forhold til jorden. Ved dysserne og i landskabet omkring dem har man bl.a ofret lerkar og slebne økser. På markerne omkring Skejby har tidligere stået mindst 10 dysser, hvoraf ingen i dag er bevaret.

Fra tidligere udgravninger ved vi, at der i den tidlige bondestenalder har ligget adskillige bopladser i landskabet omkring Egådalen. Det kom således ikke som nogen overraskelse, da vi under udgravningerne af jernalderbebyggelsen ved Skejby Universitetshospital i december 2009 fandt en stor grube med fund fra tragtbægerkulturen. Den måtte dog ligge og vente en lang og frostkold vinter, før vi kunne vende tilbage og udgrave den i 2010.

Gruben tegnede sig som en 9,5x 5 meter stor nedgravning med mørk kulturjord i overfladen. Efter kort tids udgravning stod det dog snart klart, at den i dybden udviklede sig til et mere kompliceret anlæg bestående af ikke bare én stor, men flere indtil 1 meter dybe nedgravninger samt områder med stenlægninger. Udgravningen var meget vanskelig og tidskrævende, da fyldlagene under den øvre mørke fyld var meget lyse og kun adskilte sig svagt fra den omgivende undergrunds naturlige råjord. Det krævede derfor omhyggelige undersøgelser at udskille og adskille de forskellige nedgravninger og lag i gruben. Udgravningen blev yderligere besværliggjort af, at nedgravningerne nåede ned i et groft stenet sandlag, der trak vand til.

Gruben set i fladen under udgravning.

Den lyse fyld i gruberne skyldes sandsynligvis, at den opgravede jord snart er blevet kastet tilbage i gruberne. I fylden fandtes flere steder potteskår og større lerkardele. Fundene tolkes i lyset af grubens karakter som ofringer. Ud over lerkar blev der i gruben bl.a også fundet flintredskaber, fragmenter af slebne flintøkser, ravperler og spor af dyreknogler – dog særligt i grubens øvre mørke fyld.

Men hvorfor?

I bunden af gruben fandtes flere steder nogle cirkulære sandlommer særligt i tilknytning til det nedre vandførende lag. Der er tale om spor, efter steder hvor vandet har stået og piblet frem i undergrunden – altså små kildevæld – og det er sandsynligt, at det er dem, som stenalderens bønder har gravet sig ned til. Her har man stået i forbindelse til naturens kræfter: det besjælede landskab, de underjordiske, som det var vigtigt at bevare et godt forhold til. Muligvis har nedgravningerne og offerhandlingerne på stedet været årstidsbestemte. Hvilke aktiviteter der ellers har udspillet sig ved gruben, kan vi kun gisne om. Gruben dateres ud fra keramikkens dekoration til det, som arkæologisk betegnes tragtbægerkulturens Fuchsbergfase – ca. 3.500 f.kr – hvilket vil sige, at den er samtidig med dysserne.

Gruben kan ses som et udtryk for samspillet mellem menneske og natur i en tid hvor mennesket skal definere sig selv i forholdet til sine omgivelser, der har fået en ny betydning i en tilværelse som bonde. Vi finder i perioden en stærkt ritualiseret adfærd, der vidner om et helt anderledes tankesæt, end det vi lever med i dag, i forholdet til natur, genstande, sociale relationer, begrebet tid, liv og død.

Uffe Rasmussen registrerer lag i gruben

Større lerkarside fra et tragtbæger i grubens fyld.

Snit igennem nedgravning i gruben med stenlægninger

Skår af lerkar dekoreret med det såkaldte storvinkelbånd karakteristisk for tragtbægerkulturens fuchsberg-stil.

Omtrent en hektar landsby og en lagkage senere

Den første del af udgravningerne vest for Herredsvejen er netop afsluttet, og udgravningsfeltet er ved at blive dækket til.

Undersøgelsen omfattede cirka 10.000 m2 med huse, ovne og madkældre fra den tidlige del af jernalderen. De 21 huse, der blev fundet på udgravningen, har ikke været samtidige. De har ligget på området i flere faser ligesom de udgravede huse på den østlige side af Herredsvejen. 

Her graver Rasmus et hus i forgrunden og i baggrunden tager Ditte jordprøver fra en madkælder. Bag træerne kan byggeriet ved Skejby Sygehus skimtes.

Husene på begge sider af Herredsvejen ser ud til at være fra den samme landsby, som har rykket lidt rundt på området for hver generation. Skejby har altså været en ret stor landsby i den tidlige jernalder. Vi kan dog i øjeblikket ikke afgøre hvor mange gårde, det har drejet sig om ad gangen, men hele landsbyens bebyggelse har i løbet af omtrent 500 år dækket et område på mindst 10 hektar. Til sammenligning ligger Århus i dag på 46.887 hektar.

Det besynderlige ved udgravningerne her på den vestlige side af Herredsvejen var, at husenes grundplan så ud til at være fra de to sidste århundrede før Kristi fødsel, imens fundene fra blandt andet ovnene og madkældrene var fra den tidligste del af førromersk jernalder omkring 4-500 før Kristi fødsel. Dette paradoks kan muligvis forklares ved en nærmere undersøgelse af fundene fra husene og måske være med til at ændre på vores opfattelse af husenes udseende og indretning i den tidlige del af jernalderen.

Her er et af de næsten hele kar vi fandt på udgravnngen x435

De fleste af fundene bestod af keramikskår fra det køkkenudstyr, som jernalderens bønder i Skejby har brugt i dagligdagen. Men der blev også fundet et par fine næsten hele kar eller kander og et større antal tenvægte, som fortæller os, at der har været en hel del spinderi i landsbyen og derfor sandsynligvis vævning eller strikning af eksempelvis tæpper og trøjer.

En netop opgravet tenvægt, hvis størrelse og vægt viser at der har været spundet fine tråde i Jernalderens Skejby

Håndværket i landsbyen omfattede foruden tekstilfremstilling også metalstøbning og dermed sandsynligvis smedning. Det ved vi, fordi vi fandt spor af en smeltedigel. Diglen har været brugt til at gøre metallet flydende, hvorefter det har været muligt at hælde det i en støbeform.

En anden meget stor del af fundene er de næsten usynlige planterester, som ligger i jordprøverne. Idet planteresterne er meget små, tager vi jordprøverne med hjem, hvor faciliteterne til den slags undersøgelser er bedre. Jordprøverne bliver tørret og – forenklet fortalt – hældt i vand, hvor planteresterne flyder ovenpå og kan indsamles. Herefter kan specialisterne se på planteresterne og definere, hvilke typer planter der er tale om.

Her ses floteringsanlægget på Moesgård

På den måde kan jordprøverne indeholde viden om landbruget og de naturlige planter i jernalderens Skejby. Planteresterne kan også bruges til kulstof 14-dateringer, som kan give en mere præcis alder på husene og de tilhørende anlæg.

Imens udgravningen af jernalderlandsbyen stod på, blev der lokaliseret keramikskår fra en opfyldt nedgravning – en grube – mellem husene. Rasmus begyndte derfor at grave i gruben, hvor det viste det sig, at der lå et smadret kar og en halv sleben stenøkse.

Her ligger stenøksen til venstre for den lagkage, som øksefundet blev fejret med i frokostpausen

Da Rasmus havde udgravet karret og øksen, begyndte vi at undersøge den omkringliggende overflade, hvor det viste sig, at der var flere nedgravninger med keramikskår foruden spor af et par små huse. Der har altså også boet mennesker i Skejby i bondestenalderen for mere end 5000 år siden.

Prøvergrøfterne ligger på marken med en afstand på 15-20 meter

Der mangler stadig et par etaper af udgravningen af jernalderbebyggelsen i Skejby. Vi er i skrivende stund i gang med at finde landsbyens afgrænsning mod vest ved en prøvegravning, som består af en række grøfter placeret systematisk udover markerne. Vi kan allerede nu se, at landsbyen fortsætter et stykke mod nord og vest…

Så graver vi igen!

Efter en lang vinter har vi nu atter taget skeen i hånden kørt gravemaskinen i stilling. Vi har i år flyttet graveudstyret over på den anden side af – vest for – Herredsvejen. Her forventer vi med fire arkæologer over de næste to måneder at udgrave knap 1,4 ha med enkelte spredte gårdsanlæg og aktiviteter efter bosættelse i den tidlige del af den ældre jernalder, dvs. tiden omkring 5. – 3. årh. f.Kr. Vi regner med, at vi her har fat i den bosættelse, der er forløberen for den landsbystruktur, vi udgravede i 2009, og som du løbende har kunnet følge i de tidligere indlæg (se evt. kort over udgravningsområder under info-fanen: https://skejbymoesmus.wordpress.com/106/).

Følg med i historierne og billederne efterhånden som puslespillet stykkes sammen over de næste måneder!

Hjemme på Moesgård

Dele af keramikken samles så formerne kan bestemmes og dateres.

Alt i alt er der i 2009 udgravet knapt 16.300 m2 i området. Arkæologerne er nu rykket inden døre og er gået i gang med at bearbejde, analysere og afrapportere de mange registreringer der er gjort i form af tekst, opmålinger, tegninger, foto, fund og analyseprøver under de sidste 3 måneders udgravninger. De vil blive den eneste efterretning, der bevares for eftertiden om de mennesker, der boede nær Skejby for 2000 år siden.

To urnegrave med hvidbrændte knogler

I januar fremkom på en af udgravningens sidste dage to urnegrave som stod nedgravet i undergrunden imellem de mange øvrige anlægsspor fra bygninger og affaldsgruber i området. Urnerne stammer ligesom bebyggelsen fra den ældre jernalder, og da de siden har ligget under dyrket mark, fremstår de i dag stærkt nedpløjede, således at kun de nederste 10 cm af oprindeligt måske 30 cm høje urner i dag stod tilbage med resterne af de hvidbrændte knogler fra et par af områdets beboere. Urnerne giver således et vist mål for dyrkningserosionen på stedet.

Konservator Helle Strehle under arbejdet med at hjemtage urnerne i et gipspræparat. Urnen er her fritlagt og står indkapslet i en jordblok.

Urnerne er af en konservator fra Moesgård blevet indkapslet i gips og taget hjem til videre udgravning og undersøgelse. På Moesgårds afdeling for konservering og naturvidenskab vil urnerne blive røntgenfotograferet for at få et indblik i indholdet af eventuelle gravgaver, inden de bliver tømt. Urnerne vil ud over de brændte ben typisk indeholde jernkniv, dragtnåle og spænder – i sjældnere tilfælde måske våben eller øvrige smykker – som kræver en stabiliserende konservering. Ud fra de brændte ben vil specialister ofte kunne sige noget om den afdødes alder.

Nok om vejret

Arkæologer på vinterarbejde d. 22. dec. 2009.

Arkæologerne har i frost, sne og svindende dagslys frem til julen arbejdet på at få afsluttet undersøgelserne af det store bebyggelsesområde fra den ældre jernalder på arealerne øst for Herredsvejen. Straks efter nytår har vi fulgt op med en sidste muldafrømning og registrering af de gamle bopladsflader i yderområderne inden for de tilgængelige undersøgelsesarealer. 

Vi har således fået afsluttet fladeregistreringen og afgrænset de dele af bebyggelsen, der endnu var bevaret i området øst for Herredsvejen. Vi kan dog ikke sige at have endeligt afgrænset bebyggelsen, da denne ser ud til at have fortsat såvel mod vest ud under nuværende Herredsvej, som mod øst ind mod nuværende sygehusområde, hvor dele af den ved tidligere anlægsarbejde er blevet fjernet og ødelagt uden at være arkæologisk undersøgt. Til trods for dette, tegner der sig dog efter undersøgelsen klare konturer efter, hvordan man i århundrederne før Kristi fødsel har boet i området.  

Oversigtsplan. Det centrale bebyggelsesområde. Husklynger er indcirklet med blåt.

I det store centrale bopladsområde nordligt i hovedfeltet samler husene sig over ca. 6.000 m2 i 10-12 husklynger, der repræsenterer gårdsenheder i flere faser. Hvilke bygninger/gårde der har eksisteret samtidigt, og hvordan bebyggelsen her har udviklet sig over tid, er endnu ikke nærmere afklaret. Set under ét tegner bebyggelsen dog en struktur med huse, der samler sig rundt om et mere åbent område – en forte – med store lertagnings-/affaldsgruber.

November satte rekord i regnvejr

November blev som ventet meget våd, meget mild og meget solfattig. Der var dog ikke rekord i nedbørmængde, men det var der til gengæld i antal nedbørdøgn.

Gennemsnitligt antal nedbørdøgn blev hele 27 for landet som helhed. Det er ny rekord siden de landsdækkende målinger startede i 1874.

1. 27 døgn (november 2009)
2. 25 døgn (november 1944, november 1992)
3. 24 døgn (november 1963, november 1969, november 1979)
4. 23 døgn (november 1951, november 1960, november 1996)
5. 22 døgn (november 1928, november 1977, november 1981, november 2000, november 2006)

Placeringerne bestemmes som udgangspunkt ud fra antal nedbørdøgn. Året fortæller, hvor mange gange den betingelse er opfyldt. Et nedbørdøgn er et døgn, hvor der falder 0,1 millimeter nedbør eller mere på landsplan.

November blev i øvrigt den 5. varmeste, den 4. vådeste samt den 3. solfattigste november, DMI har registreret. Landsdækkende målinger af temperatur og nedbør startede i 1874, mens solmålingerne startede i 1920.

Først i de sidste dage indtraf frosten, nemlig første gang natten til den 29. Hvis frosten ikke have indfundet sig i november måned havde det været første gang siden landsdækkende målinger startede i 1874.

Det blev indimellem en lidt blæsende november. Den 18. november 2009 blev store dele af Danmark ramt af vinde fra kulingstyrke til visse steder endda storm ved den jyske vestkyst. Vindstødene var af orkanstyrke.

Af John Cappelen
© DMI, 1. december 2009.