Sten, håndskovl og graveske

by
Stenlægninger frilægges med håndskovl og ske.

Stenlægninger frilægges med håndskovl og ske.

Efteråret viser sig fra sin smukke side – solen skinner, luften er frisk og lun og jorden er tør. Lovlig tør og hård når man med håndskovl og graveske fremgraver stenlægninger af den let lerede kulturjord. Flere sten dukker frem af lagene, men noget klart billede, af hvad vi har i vente, tegner sig endnu ikke. Arbejdet koncentreres i første omgang om feltets sydlige del, hvor ansamlinger af sten klart samler sig inden for en flade på ca. 18 x 5 m, heriblandt en øst-vest løbende stenrække over mindst 7 m’s længde – muligvis kan der være tale om rester af en stensyld, der har dannet fundament for et vægforløb i et af jernalderens huse.

Ved den moderne arkæologis store fladeafdækninger af jernalderens bebyggelser er der efterhånden udgravet så mange huse, at vi i dag kan opstille et tidsskema for husets og gårdens udvikling igennem hele jernalderen. I den ældre jernalder benyttes den treskibede huskonstruktion med i reglen et lige antal parvist anbragte sæt af tagbærende stolper – et princip der indførtes allerede i ældre broncealder, ca. 1500 f.Kr. Når arkæologen udgraver jernalderens huse, vil han ud over sporene efter de tagbærende stolper ofte finde parvise stolpehuller, der markerer indgange i husene. Som regel er de tagbærende stolper sat symmetrisk efter længdeaksen med én indgang midt for hver langside. I beboelseshusene fører indgangene ind til et midterrum, der adskiller en beboelsesdel i vest fra en stalddel i øst. Nogen gange finder arkæologen også stolpehuller eller smalle grøfter, der markerer husenes vægforløb og eventuelt indvendige skillevægge samt båseskillerum. I usædvanligt velbevarede huse kan han desuden se lergulve, ildsteder og eventuelle brolægninger. Endelig kan arkæologen i sjældne tilfælde også være heldig at afdække brandtomter med forkullede rester af husenes konstruktioner og husholdning med inventar, forråd og indebrændte dyr, der bringer os meget tæt på livet bag de fire vægge.  Alle disse fund har efterhånden givet os et meget detaljeret indblik i jernalderens huse, deres indretning og udvikling. Idag er det således ofte muligt at datere en bebyggelse forholdsvis snævert alene ud fra husene stolpesætning og størrelse.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: